Forretningsvilkår

Forretningsvilkår

Hos Advokatfirmaet MAJORLAW

Medmindre andet er aftalt skriftligt mellem Advokatfirmaet MAJORLAW v/Martin Jørgensen og klienten, er nærværende forretningsbetingelser gældende for enhver sag, som advokatfirmaet efter klientens anmodning påtager sig at yde bistand i.

Alle advokatfirmaets advokater har advokatbeskikkelse fra Justitsministeriet og er medlemmer af Advokatsamfundet. Advokatfirmaet og de enkelte advokater er underlagt tilsyn af Advokatsamfundet, herunder bl.a. tilsyn med at advokatfirmaet og de enkelte advokater overholder de regler, der gælder for advokatbranchen, herunder reglerne om god advokatskik. Oplysninger om Advokatsamfundet, herunder kontaktoplysninger, findes på Advokatsamfundets hjemmeside

Klager over advokaters salær og/eller adfærd kan indbringes for Advokatnævnet. Oplysninger om Advokatnævnet, herunder kontaktoplysninger, findes på  Advokatsamfundets hjemmeside.

I tilfælde af en banks konkurs får indskyderne dækning i henhold til lov om garantiordning for indskydere og investorer. Garantiformuen dækker en berettiget indskyders midler op til et beløb svarende til 100.000 euro (ca. kr. 750.000). Dækningsmaksimummet gælder det samlede indskud i banken, selvom pengene står på forskellige konti, herunder på både klientbankkonti og egne konti.

1. Opgavens modtagelse

Udførelse af opgaven

Advokatfirmaet MAJORLAW og klienten aftaler løbende den juridiske bistand og omfanget af hver opgave samt klientens og andres medvirken og ydelser. Medmindre klienten udtrykker ønske om en anerkendelse og beskrivelse af opgaven, kan vi undlade dette, enten hvis klienten er erhvervsdrivende og allerede har sendt os en beskrivelse af opgaven, hvis opgaven ikke er omfattende, eller hvis der er tale om en opgave, der skal behandles omgående.

Alle opgaver udføres i overensstemmelse med retsplejelovens regler om advokater, anden relevant lovgivning samt Advokatrådets advokatetiske regler.

Vi opbevarer alle sagsakter på arkiv i mindst 5 år fra sagens afslutning. Originale dokumenter tilbageleveres senest ved sagens afslutning.

Interessekonflikter

Når vi modtager opgaven, sikrer vi os i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler og vores interne interessekonfliktprocedurer, at der ikke foreligger inhabilitet eller interessekonflikt. Opstår der under sagens forløb inhabilitet eller interessekonflikt, som medfører, at vi ikke kan påtage os sagen, hjælper vi gerne med at henvise klienten til en anden advokat.

Identitetsoplysninger og hvidvaskning af penge.

Som alle andre advokatvirksomheder er vi omfattet af loven om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge (hvidvaskloven). Til opfyldelse af loven har vi pligt til at indhente identitetsoplysninger både fra nye klienter og fra eksisterende klienter, der ikke tidligere har afgivet identitetsoplysninger.

Hvis Advokatfirmaet MAJORLAW skal oprette en klientkonto, er vi forpligtet til at videregive identitetsoplysningerne til det pengeinstitut, hvori kontoen oprettes, til brug for pengeinstituttets opfyldelse af deres pligter efter hvidvaskloven.

Vi behandler, i forbindelse med rådgivning og andre ydelser til klienter, personoplysninger i en række tilfælde. Herom henvises der til Advokatfirmaet MAJORLAW´s Privatlivspolitik, der kan findes på vores hjemmeside.

Hvis Advokatfirmaet MAJORLAW måtte få mistanke om, at du er ved at hvidvaske penge eller finansiere terrorisme, er vi forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet om aktiviteterne samt videregive dine ID-oplysninger til Hvidvasksekretariatet. Vi må ikke orientere dig om, at en underretning har fundet sted.

2. Salær og betaling

Salær

Advokatfirmaet MAJORLAW forsøger ved enhver opgaveløsning at udføre denne for et salær, der står i et rimeligt forhold til sagens værdi og den ydede indsats til opgavens løsning. I den forbindelse tilstræbes altid at håndtere opgaven på rette niveau.

Fastsættelsen af et advokathonorar sker ud fra flere forskellige parametre

Honoraret for vores rådgivning og anden juridisk bistand fastsættes som udgangspunkt med baggrund i følgende faktorer: Den konkrete udførte opgave, dens størrelse og kompleksitet, herunder opgavens eventuelle hastende karakter, det med opgaven forbundne ansvar, det anvendte tidsforbrug, omfanget af påkrævet specialviden samt det opnåede resultat.

Aftale om betaling af honorar alene baseret på tidsforbrug eller som fastprisaftale kan også indgås.

Sagsrelaterede omkostninger betales af klienten udover honoraret.

Klienter, der er forbrugere, får oplysninger om honoraret, inden arbejdet påbegyndes.

Fakturering

Normalt udsteder vi en faktura, når opgaven er afsluttet. Længerevarende opgaver a conto-afregnes med kortere eller længere intervaller, oftest hver tredje eller sjette måned, medmindre andet er aftalt. Betalingsbetingelserne er 8 dage fra fakturadato, og der tillægges moms efter gældende regler.

Ved forsinket betaling opkræves renter i overensstemmelse med rentelovens regler.

Forudbetaling

Hvis vi modtager forudbetaling for salær, udlæg eller omkostninger, indsættes sådanne beløb på vores klientkonto. Disse beløb inklusive eventuelle indvundne renter anvendes til udligning af kommende fakturaer eller omkostninger, medmindre andet aftales. Vi kræver som udgangspunkt forudbetaling af udlæg og omkostninger – og undtagelsesvist, forudbetaling af salær.

Udlæg

Klienten betaler, udover honoraret, omkostninger og udlæg, som vi har afholdt som led i udførelsen af opgaven, herunder f.eks. afgifter og gebyrer, rejse- og opholdsudgifter samt visse kopierings- og forsendelsesudgifter. Det afhænger af beløbets størrelse, om vi udlægger beløbet for klienten, eller om vi beder om forudbetaling af beløbet.

3. Fortrolighed

Samtlige medarbejdere i Advokatfirmaet MAJORLAW er pålagt tavshedspligt. Enhver oplysning, som vi modtager i forbindelse med en opgave, behandles som fortrolig, medmindre det fremgår af omstændighederne, at oplysningen ikke er af fortrolig karakter.

4. Anvendelse af vores rådgivning

Vores rådgivning målrettes til det konkrete formål og må derfor ikke anvendes til andet formål uden vores udtrykkelige forhåndsaccept. Medmindre andet aftales, er vi alene ansvarlige over for klienten for den ydede rådgivning.

Advokatfirmaet MAJORLAW har og beholder fortsat alle ophavsrettigheder og andre immaterielle rettigheder til skriftligt materiale, som vi leverer til klienter i forbindelse med sager. Klienter har alene ret til at bruge materialet til det aftalte formål.

5. Klientkonto

Advokatfirmaet MAJORLAW forvalter alle klientmidler i henhold til Advokatsamfundets regler. Indeståender på klientkonti er omfattet af det generelle loft på EUR 100.000, som er fastsat i lov om en indskyder- og investorgarantiordning for dækning i tilfælde af et pengeinstituts økonomiske sammenbrud.

Dækningsmaksimummet gælder kundens samlede indskud i banken, selvom pengene står på forskellige konti, herunder på både klientbankkonti og kundens egne konti. Advokatfirmaet MAJORLAW påtager sig intet ansvar for en klients tab som følge af det kontoførende pengeinstituts økonomiske sammenbrud.

Der gælder særlige regler i forbindelse med fast ejendom, hvor dækningsmaksimum er større. Her dækker garantien op til 10 mio. euro, indtil 12 måneder efter beløbet er indsat, og uanset om indskuddet står på forskellige konti. Nærmere oplysninger om garantiordningen findes på Garantiformuens hjemmeside gii.dk. Reglerne er relevante for klienter, fordi Advokatfirmaet MAJORLAW i forbindelse med behandlingen af sager i perioder kan have betydelige midler på klientbankkontoen.

6. Afslutning af opgaven

Som altovervejende hovedregel gennemfører vi opgaven til den naturlige afslutning, eller indtil klienten beder os afslutte denne. Vi forbeholder os imidlertid snarest muligt at afslutte vores bistand, hvis kredittiden på vores faktura på trods af rykker er overskredet væsentligt, eller der indtræder insolvens hos klienten. Vi forbeholder os ret til at udtræde af en sag, hvis vi i særlige tilfælde ikke længere finder at kunne tage ansvaret for sagsbehandlingen, eller hvis vi mener, at det er i klientens interesse, at vi ophører med at yde bistand. Klienten vil i givet fald straks blive orienteret.

Originale dokumenter udleveres normalt senest i forbindelse med opgavens afslutning, og vi opbevarer sagen i mindst 5 år fra fakturadato.

7. Klager

Hvis vores bistand eller salær ikke lever op til klientens forventninger, opfordrer vi klienten til at kontakte den advokat, som klienten har indgået aftale om advokatbistand med.

Advokatfirmaet MAJORLAW er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler. De regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside advokatsamfundet.dk.

Opnås der ikke enighed om en tvist om salær opkrævet af Advokatfirmaet MAJORLAW, eller er der utilfredshed med advokatens adfærd, kan klienten klage over salærets størrelse og/eller adfærden til:

Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K, telefon: 33 96 97 98, e-mail: klagesagsafdelingen@advokatsamfundet.dk, www.advokatnaevnet.dk.

8. Lovvalg og værneting

Enhver tvist mellem en klient og Advokatfirmaet MAJORLAW skal løses i overensstemmelse med dansk ret ved den kompetente danske domstol.

9. Ansvar og forsikringsdækning

Advokatfirmaet MAJORLAW er ansvarlig for vores bistand over for vores klienter i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler og er ansvarsforsikret i HDI Danmark. Advokat Martin Jørgensen er ansvarsforsikret for kr. 15.000.000.

Advokatfirmaet MAJORLAW er ikke ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder driftstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, omdømme mv.

Advokatfirmaet MAJORLAW hæfter ikke for eventuelle fejl begået af rådgivere, som vi har henvist klienten til, ligesom vi ikke hæfter for eventuelle fejl begået af underleverandører, som vi efter aftale med klienten har overladt dele af opgavens løsning til.

Ansvarsfraskrivelse og forsikring

Advokatfirmaet er ansvarlig for den leverede rådgivning i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler og er ansvarsforsikret i HDI Danmark. Advokat Martin Jørgensen er ansvarsforsikret for kr. 15.000.00.000.

Honorar

Honoraret for vores rådgivning og anden juridisk bistand fastsættes som udgangspunkt med baggrund i følgende faktorer: Den konkrete udførte opgave, dens størrelse og kompleksitet, herunder dens eventuelle hastende karakter, det med opgaven forbundne ansvar, det anvendte tidsforbrug, omfanget af påkrævet specialviden samt det opnåede resultat. Aftale om betaling af honorar alene baseret på tidsforbrug eller som fastprisaftale kan også indgås. Sagsrelaterede omkostninger betales af klienten udover honoraret.

Der tages i hver enkelt sag stilling til, hvad salærtaksten skal fastsættes til. Dette sker i overensstemmelse med sagens omfang og kompleksitet.

Interessekonflikt

Ved modtagelsen af en sag undersøger vi, om der foreligger en interessekonflikt. Såfremt det konstateres, at der foreligger en interessekonflikt, påtager vi os ikke sagen og henviser gerne til et andet advokatfirma.

Tavshedspligt og fortrolighed

Samtlige medarbejdere hos os er underlagt tavshedspligt. Vi behandler samtlige oplysninger med fortrolighed. Eventuelle oplysninger bliver opbevaret efter de advokatetiske regler og i henhold til lov om hvidvask og terrorlovgivning.  

Værneting og lovvalg

Medmindre andet er aftalt, er vores rådgivning altid underlagt og ydet i henhold til dansk lovgivning. Alle tvister i anledning af advokatfirmaets rådgivning, herunder tvister vedrørende fortolkningen af disse forretningsbetingelser, er underlagt dansk ret. Værneting efter gældende værnetingsregler.  

Afregning

Betalingsbetingelserne er netto 8 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling beregnes renter i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser.

_DIV5281

Forretningsvilkår

For mere information kan du kontakte:

Advokatfirmaet MAJORLAW v/Martin Jørgensen